Rorschach

Den schweizisk freudianske psykiater, Hermann Rorschach udviklede den projektive test, kendt som Rorschach-testen, i forsøget på at  afdække, hvad underbevidstheden rummer. Og ikke overraskende fylder sex en del i underbevidstheden hos de fleste. Og derfor er det også en populær opfattelse, at mange ser en lighed mellem blækklatterne og en vagina.

Rorschach-serien er tegnet med blæk og akvarel. Hver illustration er sammensat ved hjælp af op til 50 forskellige lag af favet blæk. I værkstedet har der ligget op mod 100 forskellige papirstykker - fra papirservietter, kaffefiltre, tegnepapir til kalkerpapir - for at op nå de mange forskellige strukturer. Hvert papirstykke er herefter scannet og lagt i lag og samlet, så de danner motivet.