Tallow

Dengang bedstefar var ung kaldte man ofte lys for “tællelys” og oversætter man det til engelsk, bliver det til “Tallow”. Og den hollandske designduo “Ontwerpduo", har nok også skelet en smule til datidens genialitet af en kammerstage, og har således designet et lys som fungerer præcis som kammerstagen gjorde dengang. Nemlig et lys sat fast på en skål så det ikke drypper, når man går med det. Nu går man jo sjældent rundt med lys i dag - men skålen - eller kammeret - kan stadig godt bruges. F.eks. til smykker. Og så er det jo også et ret hyggeligt med lidt stearinlys ved ens bedside.
De fine Tallow-lys er gennemfarvet og findes i flere forskellige farver.
Vi har udvalgt tre farver som vi synes matcher den nordiske indretningsstil rigtig godt. Og måske kom vi også lidt til at vælge den blå fordi vi er ret vilde med (Tisvilde)blå! 

Tallow er en helt genial værtindegave og kommer indpakket i hvidt silkepapir og en fin æske.
Lyset er 24 cm højt og har en brændetid på 8 timer.