Om No17 Limited

Bag No17 Limited finder du Mille og Bo. Vi er vilde med gode historier og lækkert design. De gode historier kan både findes i vores forskellige artworks - men også i de forskellige andre limited-produkter vi skaber, som f.eks. bænken “Retired” håndlavet af 600 år gammelt pommersk fyr. Vi har også etableret samarbejder med diverse kunsthåndværkere og designere - det sker når ideerne bliver store, men vores faglige, specifikke viden om f.eks. et materiale, bliver for lille. Fælles for alt, hvad vi designer og producerer - og i øvrigt vælger at sælge af andre kunstnere og brands i vores shop, er det lille antal eller oplag. Så det er noget med at være hurtig, når du ser noget du kan lide. Rigtig god fornøjelse!

Hvis du har spørgsmål - eller vil vide mere om de forskellige designs, brands og kunstnere, er du altid velkommen til at kontakte os på: mail@no-17.dk

Camilla Akduvar

Koncept og Design
Stylist & Tekstforfatter

Bo Bernichow

Koncept og Design
Fotograf & Art Director

Vi har i de sidste 15 år opbygget, skabt og udviklet både store og små brands - for både danske og internationale virksomheder. Vores kompetencer ligger inden for tekstforfatning, konceptudvikling, art direction, foto, og styling. Disse egenskaber ligger naturligvis til grund for de artworks, som vi producerer. Hvis du har lyst til at se, hvad vi bruger vores tid på, når vi ikke er i No17 værkstedet, så klik forbi vores bureau site: www.no17agency.com

Følg os på

Handelsbetingelser & Vilkår

Bestilling:   Hos No17 Limited har vi gjort meget ud af, at det skal være let at bestille dine Artworks. Du kan både se hele kollektionen samlet - eller bruge DropDown menuen og gennemse de enkelt serier. Er du i tvivl om farver , str eller andet - er du meget velkommen til at skrive til os på: mail@no-17.dk


Betaling:   Vi benytter dankort-system. Du modtager en mail så snart du har afsendt din bestilling med en over din bestilling. Så snart din kortbetaling er blevet autoriseret afsender vi din ordre - dette modtager du også information om.


Forsendelse:   Alle pakker sendes som PakkePost med Post Danmark. Prisen oplyst på sitet er inkl. forsendelse. Vi benytter “Uden omdeling”.Så du skal blot gå ned i den nærmeste Postbutik eller Posthus og afhente pakken. Du modtager naturligvis besked - enten via kort, sms eller mail, når din pakke er klar til afhentning.
Afhentning hos No17 Limited på Kontoradresse kan KUN lade sig gøre efter forudgående aftale. Har du brug for anden form for levering, kan det aftales individuelt. Da alle forsendelser sendes som PakkePost, er det muligt at spore din pakke, hvis der skulle opstå problemer. Skulle dine varer være beskadiget ved levering, skal du straks kontakte No17 Limited og gøre os opmærksom på dette, så vi kan kontakte Post Danmark.


Leveringstid:   Leveringstiden er normalt 3-5 hverdage. Skal du bruge varerne til en bestemt dato, er du velkommen til at notere det under ”kommentarer” – så vil vi forsøge at imødekomme dit ønske - dog er dette afhængig af lagerstatus på det enkelt artwork, da vi ofte benytter Print On Demand hos vores leverandør.

Leveringstid Forbehold:   NB! Vi tager forbehold for forsinkelser hos PostDanmark, samt leveringssvigt fra vores leverandører.


Returret:   Du har 14 dages returret gældende fra den dag du modtager din bestilling. Returnerede varer skal være forsvarligt indpakket i den originale emballage. Printet tages ikke retur, hvis der er buk, krøl eller på anden måde “skrammer” påført af kunden. Det er en forudsætning at returnerede varer kommer tilbage i hel stand og i den originale emballage!! - Det vil lette ekspeditionen, hvis du sammen med kvitteringen sender os oplysninger om dit pengeinstitut, navn samt konto nr. Udgifter til returnering af varer påhviler kunden. Varen skal returneres som Pakkepost med Track&Trace, hvis du vil være sikker på at No17 modtager den. Sendes den som Privatbrev vil den med stor sandsynlighed ikke nå frem - og du har således heller ingen dokumentation for afsendelse.


Returadresse:   No17 Limited   Wadstedsvej 17   3220 Tisvildeleje


Priser:   Alle priser er inkl. 25 % moms - og inkl. Fragt & Forsendelse. Der tages dog forbehold for indtastningsfejl.


No17 I/S:   Wadstedsvej 17   3220 Tisvildeleje   CVR.Nr.: 34832358 Telefon: 40882829 | 22272816