Et No17 artwork er en del af en limited serie. Og det er derfor, vi også kalder os for No17 Limited. For alt hvad vi designer, er faktisk “Limited Editions”. Dvs. begrænsede oplag af hver serie. På den måde er du sikker på at få et stykke unika-historie til din væg og ikke en masseproduktion. Af samme årsag signerer og nummererer vi vores artworks. Og det er faktisk også grunden til, at vi kalder det artworks og ikke plakater. Vi printer og trykker på to forskellige materialer:

Fine Art Papir Tryk Vi trykker kun på mat 220 g/m2, uncoated kvalitetspapir med en fin bomuldsstruktur. Dette giver vores motiver en smuk tekstur og en perfekt farvegengivelse.

Fine Art Dibond Print består af et syrefrit papir fra Hahnemühle monteret på en 3 mm tynd alukomposit plade, som i kraft af sin stive opbygning egner sig rigtig godt til billeder, der skal hænges op, da pladen aldrig vil slå sig ved fugt- og varmepåvirkning. Pladen er mat lamineret for at opnå længst mulig holdbarhed for motivet (50-75 år - alt efter lyspåvirkning). Der printes med pigmenteret blæk i 10 farver, som giver et fantastisk udseende - de sorte toner er ekstra dybe og mættede takket være 4 forskellige sorte farver, og der opnås optimale overgange med minimal kornethed takket være K4 og Multi Size Droplet Technology og en minimal dråbestørrelse på 3,5 pl. Med andre ord er Fine Art Dibond print for feinschmeckeren, som ønsker den ypperste print- og papirkvalitet. Alle Dibond Print har ophæng monteret bagpå pladen.

Da Dibond print bliver produceret på bestilling er der længere leveringstid på dette produkt. Vi bestræber os på at være hurtige, men man må indstille sig på at levering tager mellem 7-10 dage.